110 Mia.

Det er, hvad psykisk sygdom hvert år koster vores samfund i direkte og indirekte udgifter. Kun 10 procent bliver brugt til behandling. Men behandling er en investering – i mennesker og i samfundet.

1. Suppleant

Louise Margrethe Pedersen

Bestyrelsesmedlem

Mit navn er Louise Margrethe Pedersen, og jeg er uddannet psykolog. De sidste otte år har jeg arbejdet på Aarhus universitet, hvor jeg giver studiestøtte til studerende med psykiske lidelser, udviklingsforstyrrelser og neurologiske funktionsnedsættelser. For at få adgang til støtten, skal man have en diagnosticeret lidelse. Hovedparten af mine tilknyttede studerende er derfor, eller har været, tilknyttet psykiatrien. Jeg ser derfor meget konkret psykiatriens store betydning for de studerendes liv. Psykiatrien hjælper rigtig mange, og samtidig er det tydeligt, at den er underfinancieret. Dette påvirker de ansatte såvel som patienterne meget. Jeg er optaget af, at psykiatrien får et markant løft, der afspejler væsentligheden og kompleksiteten af samfundsopgaven, den varetager. Et samfund skal som bekendt vurderes på, hvordan det behandler sine svageste. Som et af verdens rigeste samfund bør vi kunne gøre det bedre, end vi gør vi dag. For hele samfundets skyld. 

Mærkesager

Harmonikaindhold (skjules med kode)

 Hvis man får kræft et alle enige om, at der skal sættes lynhurtigt og effektivt ind. Det er en sygdom, der kan ødelægge liv og i sidste ende føre til død. Psykiske lidelser er sværere at få greb om og kan et stykke hen ad vejen være usynlige for omgivelserne. Psykiske lidelser kan også være ødelæggende for menneskers liv og kan føre til død igennem selvskade, livsstil og selvmord. Psykiske lidelser ses i alle aldre og har enorme samfundsmæssige og menneskelige omkostninger. Folk mister deres arbejde og kommer på overførselsindkomster, går fra hus og hjem, kan ikke få familielivet ti9ol at fungere, kommer ud i misbrug og ender i social deroute. Psykiatrien skal have lige så meget opmærksomhed og økonomi som somatikken.  

Udredning er en kompliceret ting, og jeg oplever jævnligt at sidde med studerende, der har en diagnose, som efter min vurdering ser ud til ikke at dække hele den problematik. Det kan være, at de har udviklet nye problemer eller at det samlede problembillede bare ikke er kommet til udtryk i udredningssituationen. Når de henvender sig for at få en genudredning, er der ofte lange ventelister Den slags henvendelser ift. genudredninger oftest et udtryk for, at man fortsat har problemer, eller at de er blevet værre. Vent5etiden kan betyde en væsentlig forværring af symptomer, og behandlingsbehovet stiger. En hurtig udredning/genudredning kan være alfa og omega for en virksom indsats. 

 Der er heldigvis gode takter i forhold til at øge samarbejdet imellem politi og psykiatri. Denne landevej skal vi udvide til en sekssporet motorvej. Alt for mange psykiatriske patienter ender i retssystemet, fordi de håndteres forkert, når politiet kaldes ud til spektakler. Politiet er ikke uddannet tilstrækkeligt til at spotte og håndtere mennesker med psykiske lidelser, og jeg har for ofte set, at kontakt med politiet faktisk ender med at forværre patientens situation. Et stadig tættere arbejde mellem politi og psykiatri er nødvendigt og vil efter al sandsynlighed nedbringe antallet af patienter, der ender i retssystemet. 

Psykiatrien er et notorisk underfinancieret område. Underfinancieringen går selvfølgelig ud over patienterne, og den går i den grad også ud over personalet. Psykiatrisk arbejde er en utrolig kompleks størrelse. Selvom man er professionel, kræver det en høj grad af involvering og brug af sine menneskelige ressourcer at arbejde med mennesker med svære, psykiske +problemer. I arbejdet med mennesker med psykiske lidelser er mentalisering, indlevelse, forståelse , anerkende og nærvær en vigtig indsats, og man slider derfor på nogle personlige ressourcer, der ikke er uendelige mængder af. Disse indsatser er afgørende for kvaliteten af hjælpen samlet set. Når man har alt for travlt og alt for lidt tid til den enkelte, er det ganske enkelt utrolig svært at mobilisere denne slags virksomme forholdemåder, og man bliver mindre effektiv som fx behandler. Travlhed kombineret med oplevelsen af ikke at kunne levere tilstrækkelig kvalitet i arbejdet er en sikker vej til stress. Og hvem har i den situation overskud til at hjælpe andre? 

 Vores sundhedssystem er baseret på tanken om resultatlighed. Det vil sige, at alle ikke bare skal have den samme hjælp, men at hjælpen skal gives individuelt og med henblik på at bringe den enkelte hen mod optimal sundhed. Det betyder, at nogle mennesker skal have meget hjælp og andre mindre for at nå samme sundhedsniveau. Den pressede økonomi i psykiatrien gør det vanskeligt at leve op til dette ideal, og derfor efterlades mange mennesker med en hjælp, som ikke er tilstrækkeligt individuelt tilpasset og i store nok mængder. I praksis kan det også betyde, at de patienter eller deres pårørende, der har ressourcer nok, får råbt op og ender med at få mere hjælp end andre. Det er en mærkesag for mig, at vi stræber efter ulighed i sundhed i overensstemmelse med den mangeårige, danske tradition.  

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.