Psykiatrien skal rumme forskellighed – ikke presse alle ned i samme skabelon. Behandlingen skal tage udgangspunkt i det enkelte menneske og tilpasses den enkeltes livssituation, ønsker og behov. Der skal være plads til både terapi, medicin, fællesskab, kropsligt arbejde og relationer – og mulighed for at justere undervejs.

Men det kræver kapacitet. I dag er presset på psykiatrien så stort, at mange oplever at få standardiserede løsninger – ikke fordi det er bedst, men fordi der ikke er tid eller plads til andet. Region Midtjylland har færrest psykiatriske senge pr. indbygger i landet. Det skal vi ændre.

Vi arbejder for en psykiatri med et bredt og varieret behandlingstilbud. Et tilbud, hvor man som patient kan være med til at finde den rette kombination af indsatser – og hvor behandlingen ikke fastlåses af pakkekrav og ensartede flows.

Vi kæmper for:

• Et mangfoldigt udbud af behandlingsformer, tilpasset den enkeltes præferencer og behov.

• Flere senge og psykiatrihuse – så Region Midtjylland kommer på niveau med de øvrige regioner.

• Flere lavtærskeltilbud og hjælp også mens man venter – fx transdiagnostisk behandling, hvor man ikke behøver en afklaret diagnose først.

• En traumebevidst tilgang, der tager højde for tidligere livserfaringer og ser symptomer i en meningsfuld sammenhæng.

• Fleksibel medicinjustering i tæt dialog med patienten – med blik for både virkning og bivirkning.

• Faglige retningslinjer og styringsmodeller, der understøtter kvalitet – men ikke står i vejen for fagligt skøn og relationel tænkning.

• Sammenhæng på tværs af sektorer – så behandlingen ikke går i stå mellem kommune, region og almen praksis.

Kort sagt: Det er ikke mennesket, der skal tilpasses systemet – det er systemet, der skal tilpasses mennesket.

Hvis vi vil have en psykiatri, man trygt kan sende sine nærmeste ind i, skal vi prioritere den – ikke kun med ord, men med handling. 

Vi vil være garant for, at de penge, der er tilført psykiatrien – via 10-årsplanen og øvrige bevillinger – bliver i psykiatrien. Midlerne må ikke udtyndes i administrative fusioner eller bruges på andre formål. En krone til psykiatri skal bruges på psykiatri.

Samtidig kæmper vi for, at Region Midtjylland også selv prioriterer psykiatrien – uafhængigt af statslige midler. Der er brug for en langsigtet investering i behandling, personale og udvikling, så psykiatrien kan følge med behovet og tilbyde reel kvalitet.

Vi arbejder for flere senge og bedre kapacitet. Region Midtjylland har i dag færrest psykiatriske senge pr. indbygger i landet. Det går ud over både patienter og personale – og det underminerer den relationelle psykiatri, vi ønsker at styrke. Vi ønsker flere psykiatrihuse som i Silkeborg og Aarhus og sengepladser, så ingen skal ligge to på en enkeltmandsstue.

Hvis vi vil have en psykiatri, man trygt kan sende sine nærmeste ind i, skal vi også prioritere den økonomisk.

Psykiatri-Listen vil være garant for, at de penge, der er tilført psykiatrien – via 10-årsplanen og øvrige bevillinger – bliver i psykiatrien. Midlerne må ikke udtyndes i administrative fusioner, bruges på andre formål eller forsvinde i overhead. En krone til psykiatri skal bruges på psykiatri.

Vi vil følge pengene. Gennemsigtighed i økonomien er afgørende for tillid og politisk ansvarlighed. Vi arbejder for åbne regnskaber, tydelig opfølgning og offentlig dokumentation for, hvordan midlerne bruges – så både borgere og fagpersoner kan se, om psykiatrien reelt bliver prioriteret.

Samtidig mener vi, at Region Midtjylland selv skal tage ansvar – også når der ikke følger penge med fra staten. Der er brug for en langsigtet regional investering i psykiatrien, som sikrer både daglig drift og fremtidig udvikling.

Vi arbejder for:

• At midler til psykiatri bliver i psykiatrien – og ikke omdirigeres til andre formål.

• At økonomien er gennemskuelig og let at følge – både politisk og offentligt.

• At bevillinger følges op med dokumentation for, hvad de konkret er brugt til.

• At Region Midtjylland også selv prioriterer psykiatrien – uafhængigt af statslige puljer.

• At investeringer dækker både drift, udvikling og den nødvendige faglige kapacitet.

Kort sagt: Økonomi er et politisk valg. Og vi vælger psykiatrien.

Reel inddragelse af patienter, pårørende og brugere skal være en grundpille i psykiatrien. Det handler ikke om høflig spørgen, men om at tage mennesker alvorligt – og give dem medansvar og reel indflydelse.

Når patienter oplever at blive lyttet til og taget med i beslutninger om deres eget forløb, styrkes både behandlingens kvalitet og oplevelsen af tryghed. Og når pårørende inddrages, bliver de en vigtig støtte og ressource – ikke en forstyrrelse.

Inddragelse handler også om rettigheder: Retten til at blive hørt, til at få indflydelse – og til at være en del af løsningen.

Vi arbejder for:

• At patienter og pårørende inddrages aktivt i tilrettelæggelsen og udviklingen af behandlingen.

• At brugerrepræsentanter får reel indflydelse på udviklingen af psykiatrien – ikke bare får en plads ved bordet.

• At der skabes strukturer, hvor menneskelig erfaring vægtes lige så højt som faglige manualer og systemkrav.

Kort sagt: Psykiatrien skal lytte, samarbejde og tage ansvar – sammen med dem, det hele handler om.

Psykiatrien løftes ikke af én faggruppe alene. Det er i det tværfaglige samarbejde, at kompleksiteten i psykisk lidelse kan forstås og imødekommes. Derfor vil vi styrke både tværfagligheden og den gensidige respekt mellem faggrupper – med fokus på kernefaglighed, samarbejde og tillid.

Vi ser alt for ofte, at styringslogikker og standardisering udvander fagligheden og kvæler engagementet. Det skaber dokumentationsbyrder, silotænkning og beslutninger, der træffes for langt fra hverdagen. Samtidig underkendes vigtige faglige bidrag – både fra klassiske sundhedsprofessioner og fra dem, der får hverdagen til at hænge sammen, som fx sekretærer og administrative medarbejdere.

Vi vil tættere på driften – og tættere på fagligheden. Det kræver en ledelse og styring, der lytter til praksis og giver plads til det professionelle skøn, det relationelle arbejde og det fælles ansvar. Derfor ønsker vi også at styrke afdelingsledelserne med en yderligere kliniker, så ledelsen i højere grad afspejler den faglige bredde i psykiatrien og er tættere forbundet med det daglige arbejde.

Et stærkt fagligt miljø er afgørende for brugernes oplevelse af kvalitet – og for om vi kan fastholde og rekruttere dygtige medarbejdere. Fagfolk søger ikke blot ordnede forhold, men steder hvor arbejdet giver mening, hvor fagligheden understøttes, og hvor ledelsen skaber gode rammer for samarbejde og udvikling.

Derfor skal vi investere i efteruddannelse, supervision og faglig sparring – ikke som luksus eller ekstra tilbud, men som helt nødvendige forudsætninger for at kunne hjælpe mennesker i svære livssituationer.

Vi arbejder for:

• Et reelt tværfagligt samarbejde, hvor forskellige fagligheder og perspektiver bringes i spil til gavn for patienten.

• At faglig ledelse og fagligt skøn får en mere central rolle end styringskrav og flowtænkning.

• At afdelingsledelserne styrkes med endnu en klinisk fagperson, så ledelsen afspejler den tværfaglige virkelighed.

• At psykiatrien udvikles i tæt samspil med dem, der arbejder i den – ikke alene af skrivebordstænkning.

• At efteruddannelse, supervision og faglig udvikling prioriteres – for både faglighedens og brugernes skyld.

• At psykiatrien bliver en arbejdsplads, hvor faglig respekt, mening og samarbejde er drivkræfterne.

Kort sagt: Vi vil en psykiatri, hvor fagligheden får lov at fylde – og hvor samarbejde erstatter kontrol.

Når man stemmer på en politiker til regionsrådet, forventer man nok, at de er med til at bestemme. At de har indflydelse på beslutningerne. Men sådan er det desværre ikke altid.

Alt for mange beslutninger i Region Midtjylland bliver i dag truffet bag lukkede døre – længe før sagen når frem til regionsrådet. Politikerne bliver præsenteret for én løsning, uden alternativer, uden tydelige dilemmaer, og uden input fra dem, det handler om. Ofte handler det mere om økonomi og kontrol end om kvalitet og mennesker.

Vi i Psykiatri-Listen mener, at det skal være anderledes. Vi ønsker mere gennemsigtighed, mere faglighed og mere politisk indflydelse – så regionsrådet faktisk kan sætte retning og prioritere. Det kræver, at politikerne bliver inddraget tidligere, at de får adgang til viden fra virkeligheden – og ikke kun regneark og styringstal.

Vi arbejder for:

• At regionsrådet får adgang til erfaringer og viden fra praksis – fra ansatte, patienter og borgere – ikke kun statistik og økonomimodeller.

• At politikerne får præsenteret reelle valgmuligheder og kan se fordele og ulemper – ikke bare én løsning uden alternativer.

• At vigtige beslutninger tages i åbenhed og dialog – ikke bare i lukkede processer mellem embedsmænd.

• At styringen i regionen balanceres, så faglighed og menneskelighed får større vægt – og ikke hele tiden presses i baggrunden.

• At dem, det hele handler om – borgere, brugere og medarbejdere – bliver hørt og taget med i udviklingen.

Vi mener, at politik skal handle om mere end at sætte flueben. Det skal handle om at tage ansvar og træffe beslutninger, der gør en forskel.

Regionsrådet skal træffe beslutninger – ikke bare godkende dem.

I den nye sundhedsstruktur bliver psykiatrien organisatorisk integreret med somatikken. Det kaldes ligestilling – men uden konkret handling og vedholdende opmærksomhed risikerer vi det modsatte: at psykiatrien mister synlighed og styrke i større, somatisk dominerede strukturer.

Psykiatri‑Listen mener, at der er brug for et vedholdende politisk fokus på psykiatriens placering i den nye organisering. Ligestilling kommer ikke af sig selv – den skal sikres aktivt og følges til dørs, både i regionen og i de nye sundhedsråd.

Vi vil arbejde for:

• Ligestilling mellem psykiatri og somatik i styring og organisering – ikke kun i navn, men i reel indflydelse og prioritering.

• Reel bruger- og faginddragelse i sundhedsrådene, så beslutninger om psykiatri træffes i samspil med dem, det handler om.

• Et forpligtende samarbejde med kommunerne, hvor opgaver og ansvar aftales klart – så vi undgår, at borgere falder mellem to stole.

• En organisering, der fastholder og styrker psykiatriens stemme, fx gennem tværgående faglige enheder og faste fora for bruger- og faginvolvering.

• En fælles kultur med fokus på løsninger – ikke ansvarsforskydning. Vi skal væk fra skyldplacering, både når noget går galt, og når der skal tages ansvar for, hvem der hjælper en given borger.

Kort sagt: Psykiatriens særkende og stemme skal ikke udviskes – men styrkes i den nye struktur. Det kræver politisk vilje, organisering og vedholdenhed.