110 Mia.

Det er, hvad psykisk sygdom hvert år koster vores samfund i direkte og indirekte udgifter. Kun 10 procent bliver brugt til behandling. Men behandling er en investering – i mennesker og i samfundet.

1. Suppleant regionsrådspolitiker og Bestyrelsesmedlem

Colin Bradley

1. Suppleant regionsrådspolitiker og Bestyrelsesmedlem

Erfaring i psykiatrien: samlet 33 år inklusiv studietiden. Uddannet psykiatrisk sygeplejerske fra Edinburgh 1991. Under studiet har jeg været i 7 eller 8 praktikker på Royal Edinburgh Hospital, heriblandt akut modtagelses sektor psykiatri, ungdomspsykiatri, gerontopsykiatri, intensive psykiatri (ICU), psykiatrisk udredning, langtids (kronisk) psykiatri, og sågar også pueperal intensiv pleje (fødselspsykose), samt i Social Psykiatriens udrykning, åndssvageforsorgen, plus praktikker i almen kirurgi og medicinske afsnit. Efter ankomst til DK fik jeg bevilget et år i sprogpraktik, på det akutte kvinde psykiatriske afsnit C1 på Risskov, og blev derefter fastansat på C2, akut mandepsykiatri, som med årene blev til S2 og P3 og blev skiftet ud som sektor afdeling til psykose specialist afdeling. P.t. ansat på afs. S7 Skejby, en psykose afdeling.  

Var med til stiftelsen af Psykiatri-Listen i 2017, og stillede op som kandidat til Regionsrådsvalget. Jeg har været bestyrelsesmedlem siden 2017. Det er første gang jeg har været aktiv i politik, og ser på det som en nødvendighed, idet de psykiske syge er, som politisk gruppe, stort set ikke repræsenteret i samfundet, (om end der findes udmærkede støttegrupper som Sind mm.) og det betyder at de kommer som regel til sidst i myndighedernes budget prioriteringer. 

Mærkesager

Harmonikaindhold (skjules med kode)

Harmonikaindhold (skjules med kode)

Kapaciteten i psykiatri skal svare til behovet, dvs behovet skulle kunne mødes uden brug af fiduser såsom for tidligt afkortede indlæggelser og “buffer sengepladser”. Disse sidste må meget gerne nedlægges hurtigst muligt, så vi igen kan driste os med, at vi værdsætter patientens værdighed, ved at tilbyde alle enestue.  

Jeg hylder en af Regionens seneste initiativer, ved at gøre Åben Dialog tilgængelig også for psykiatrisk hospitals indlagte, men oplever ressourcerne afsat til det som urealistisk, og derfor vil kæmpe for flere øremærkede ressourcer til formålet.  

Tilgangen med at indsnævre udrednings/behandlings indsatsen til indsamling af sygdoms historikken, for dernæst at holde denne historik op som spejle til observeret symptomer, kan give ufuldendt og nogle gange falske billeder af problemets kerne i et fag som psykiatri, og føre mere til en statisk i stedet for en dynamisk og holistisk psykiatri. Jeg kæmper derfor for en Regions psykiatri, der i langt højere grad end i dag er holistisk i sit udgangspunkt.  

Sidste nævnte punkt fordrer erkendelsen af, at psykiatri ikke er noget præcist videnskab og, at der er brug i langt højere grad for engageret og informeret debat, videns udveksling og dissent i åbne fora. Det ville klæde et universitets hospitalspsykiatri, der bestræber sig på at være verdensklasse, at have egne fag bibliotek og auditorium med jævnlige arrangerede foredrag og diskussioner, i sin tilstræben efter den holistiske psykiatri. 

Mulighed for nogle – måske endda fleste – patienter kan indlægges på åbne afdelinger. Hvad i alverden er det for en syg tankegang at fordi man er psykisk syg så SKAL man være låst ind?  

Regionens slagord “Dialog, Dygtighed og Dristighed” er blevet til buldrende tomme og tamme intetheder pakket diskret væk et svært opnåelig sted på Regionens hjemmeside. Jeg vil være med til at gøre disse værdier aktuelt vejledende og levende igen.  

Systemet vi har bygget har desværre også en introvert tendens til at bruge masse energi på at forbygge kritik på baggrund af både reelle og forestillede fejlkilder, hvilket har den uheldige og usunde bivirkning, at det er systemet selv og ikke patienten, der sættes alt for ofte i centrum. Jeg vil bringe patienten tilbage der, hvor den hører til; nemlig som fokus punktet for personalets indsatser.  

Jeg vil arbejde på at genindføre gratis parkering for personalet – det er en skandale man skal betale for at komme på arbejde, og sender et råddent signal om at Regionen ikke rigtigt værdsætter og fortjener de dygtige folk der ville vie deres arbejdsenergi til afhjælpning af mennesker i nød.  

Der skal ikke slås større IT brød op end der kan bages. Den bevidstløse tilgang med at, fordi man har en app så er man forud skulle kunne tåle at blive taget op til revision. IT kan være en benådning men sandelig også en pestilens, der kan forpurre udvikling af en dynamisk behandlingskultur og arbejdsmiljø. Meget tyder på, genansættelse af de mange sekretærer, man har skaffet sig af med, kunne løfte psykiatrien betragteligt.  

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.