Bestyrelsesmedlem
Tine Holm
Bestyrelsesmedlem
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2013 og har siden da arbejdet med forskning indenfor områder som livshistorier blandt personer med skizofreni, tvang i psykiatrien, selvskade, traume-bevidst tilgang og dobbeltdiagnoser (dvs. samtidig psykisk lidelse og rusmiddelbrug). Jeg har været tilknyttet Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien siden 2014 og har siden 2020 arbejdet i en delt klinisk/forskningsstilling, hvor jeg har erfaring fra både sengeafsnit og ambulatorier. Aktuelt arbejder jeg 4 dage om i ugen Team for Integreret Dobbeltdiagnose Behandling.
Jeg har været en del af bestyrelsen i Psykiatri-Listen siden primo 2020, hvor jeg sammen med andre ildsjæle kæmper for at forbedre de eksisterende behandlingstilbud for personer med psykiske lidelser, vilkårene for de ansatte i psykiatrien samt mulighederne for hjælp og støtte til pårørende. Jeg stillede op som kandidat til Regionsrådsvalget i 2021 og gør det igen i 2025.
Mærkesager
Harmonikaindhold (skjules med kode)
En af mine mærkesager er reduktion af tvang i den psykiatriske behandling. Der er forsat for mange, der udsættes for tvang, eksempelvis tvangsmedicinering eller bæltefiksering, når de er indlagt på en psykiatrisk afdeling. Anvendelse af tvang kan have fysiske og psykologiske følgevirkninger og skabe mistillid til behandlere og systemet og bør derfor undgås eller minimeres, så vidt muligt. Det kan lade sige gøre at reducere tvang, men det kræver, at der er tilstrækkeligt erfarent personale, der har tid til at arbejde forebyggende. Forskningen peger på, at implementering af en traume-bevidst tilgang kan være med til at nedbringe tvang i organisationer, der arbejder med mennesker, som fx hospitaler, men der er fortsat begrænsede erfaringer hermed i Region Midt. Det er nødvendigt med sådanne tiltag så større viden om, hvad det kræver af en afdeling at implementere og vedligeholde dem.
Det er vigtigt, at man kan modtage specialiseret behandling af fagpersoner med dybdegående viden om den/de sygdomme eller lidelser, man er ramt af. Mange personer, der modtager behandling i regionen (fx i psykiatrien), kæmper dog med flere samtidige lidelser både somatiske og psykiatriske. For mange betyder det, at man skal håndtere flere forskellige behandlingsforløb på samme tid eller i forlængelse af hinanden. Der kan være nogle, der ikke kan overkomme dette, og derfor ikke modtager tilstrækkelig behandling. Det er vigtigt, at behandlingen bliver tilpasset de behandlingsbehov (og ressourcer), personen har og ikke omvendt. Det kræver, at der kommer et større fokus på sygdomskompleksitet og samarbejde/vidensdeling på tværs af specialer og afdelinger på hospitaler i Region Midt. Derudover, at ansvaret for koordinering i behandlingsforløb ikke hviler på den enkelte alene, men også på fagpersoner. I psykiatrien bør der på tværs af afdelinger være viden om tværgående fænomener som fx traumer, selvskade og rusmiddelbrug.,
Der har igennem en længere periode været et for ensidigt fokus på den medicinske behandling i psykiatrien. Der er mange personer, der har et ønske om at trappe ned i medicindosis eller blive helt fri for den. Dette kan være fordi, at bivirkningerne er meget generende eller usunde. Det er vigtigt, at man får mulighed og støtte hertil såfremt, det er klinisk ansvarligt. Det skal understreges, at mange har gavn af medicin, og at medicin er med til at redde liv, men den medicinske behandling må ikke stå alene. Der er andre metoder til håndtering af symptomer, som kan tillæres via fx samtaleterapi, fysiske aktiviteter eller ved at arbejde med musik og andre kunstformer, som skal prioriteres. I den forbindelse er tværfaglighed i behandlingen helt afgørende.
Jeg synes også, det er vigtigt at sikre, at psykiatrien er et attraktivt sted at arbejde. Det indebærer, at der muligheder for at dygtiggøre sig uanset hvilken faggruppe, man tilhører fx gennem videreuddannelse, supervision og mono/tværfaglig kollegial sparring. Der skal være solide rammer omkring introduktion og oplæring, så man er ordentligt klædt på til de opgaver og udfordringer, man møder i det psykiatriske speciale. En attraktiv arbejdsplads er også kendetegnet ved synlig, nærværende og tillidsbaseret ledelse, der vægter faglighed højt og som formår at skabe et sundt arbejdsmiljø og en høj trivsel blandt medarbejdere. Sidst men ikke mindst skal psykiatrien være en arbejdsplads, hvor man får lov til at udføre sit primære arbejde – nemlig behandling, og hvor man ikke drukner i dokumentation og administrative opgaver.
Jeg synes også, det er vigtigt at sikre, at psykiatrien er et attraktivt sted at arbejde. Det indebærer at der muligheder for at dygtiggøre sig uanset hvilken faggruppe man tilhører fx gennem videreuddannelse, supervision og mono/tværfaglig kollegial sparring. Der skal være solide rammer omkring introduktion og oplæring så man er ordentligt klædt på til de opgaver og udfordringer man møder i det psykiatriske speciale. En attraktiv arbejdsplads er også kendetegnet ved synlig, nærværende og tillidsbaseret ledelse, der vægter faglighed højt og som formår at skabe et sundt arbejdsmiljø og en høj trivsel blandt medarbejdere. Sidst men ikke mindst skal psykiatrien være en arbejdsplads hvor man får lov til at udføre sit primære arbejde – nemlig behandling og hvor man ikke drukner i dokumentation og administrative opgaver.