110 Mia.
Det er, hvad psykisk sygdom hvert år koster vores samfund i direkte og indirekte udgifter. Kun 10 procent bliver brugt til behandling. Men behandling er en investering – i mennesker og i samfundet.
Næstforkvinde
Kamilla Pedersen
Jeg har siddet i Psykiatri-Listens bestyrelse siden 2017 og er aktuelt næstforkvinde.
Arbejder til dagligt som adjunkt på Aarhus Universitet, med fokus på studerendes overgange fra teori til praksis og deres møde med patienter generelt, psykiatriske patienter specifikt.
Psykiatri har været gennemgående for mit arbejde siden 2006 som kliniker, underviser og forsker. Oprindeligt ansat ved Psykiatrisk Hospital Risskov som sygeplejerske, heraf 7 år på Psykiatrisk Skadestue. Sideløbende læste jeg antropologi og tog sidenhen min ph.d. omhandlende psykiatriundervisning som tema. Min igangværende forskning omhandler video-baserede undervisningsmedier til fremme af patient-centrede tilgange.
Jeg sider i bestyrelsen for Psykiatri-Listen i erkendelsen af at politik er et uomtvisteligt middel for beslutningstagen om psykiatriens indretning og udvikling.
Mærkesager
Harmonikaindhold (skjules med kode)
Psykisk sygdom er en præmis som fagpersoner møder i alle sundhedsstrukturer uanset om de arbejder i somatik eller psykiatri. Misforståelse, uvidenhed og mangel på indsigt i kompetence- og ansvarsområder mellem de medicinske specialer kan unødigt komplicerer arbejdsgange og sammenhængende patientbehandling. Der skal oparbejdes organisatoriske strukturer og arbejdskulturer som bygger på gensidig udveksling af viden og indsigt i arbejdsgange mellem og på tværs af specialer.
Psykiatriundervisning på både alle uddannelsesniveauer skal integrerer både viden om biomedicin og menneskelig eksistens som er kernen i psykiatrisk arbejde. Specialiseret psykiatripersonale skal systematisk uddannes i psykopatologi og behandling. Det psykopatologiske sprog skal være ensartet uanset fag. Eksisterende og ny uddannelsesinitiativer skal være didaktisk forskningsforankret for at sikre læringen er anvendelsesorienteret og til direkte gavn for patienter.
Forskning i psykiatri skal have en bredde og dybde der kan bidrage til såvel forbedret diagnostik og behandling såvel som til indsigt i kompleksiteterne omkring og forståelser af psykisk sygdom. Biomedicinsk, samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning er ligeligt relevante for en moderniseret og fornuftig udvikling af psykiatrien.
Alle opgaver knyttet til psykisk sygdom bør samles organisatorisk. Dette for at hindre unødvendige vanskeligheder ved sektorovergange. Når det er sagt vil vi alligevel pege på, hvad vi finder væsentligt at få arbejdet med under den eksisterende organisering af psykiatrien.
Kunst, musik og litteratur tilbyder en form for viden, erfaring og sanselighed som omhandler alt det et menneskeliv præges af. Bevægelse kan skabe kropsbevidsthed hvor ord og samtale ikke rækker. Vi skal derfor have flere tværfaglige medarbejdere i psykiatrien der kan bidrage med meningsfyldte aktiviteter som del af den samlede behandling.
